Demens - Randers Kommune

Demenskoordinatorer

Demens forandrer hverdagen, men det er vigtigt at holde fast i hverdagens forskellige gøremål og aktiviteter så længe som muligt. Det er vigtigt at være aktiv både fysisk og psykisk samt vedligeholde sociale relationer.

Har du fået konstateret en demenssygdom, eller har du mistanke om at du, eller en af dine nærmeste, har en demenssygdom, så opfordres du til at tage kontakt til en af Randers Kommunes demenskoordinatorer. Demenskoordinatoren fungerer som kontaktperson, og kommer gerne på besøg i dit hjem, og taler med dig og dine pårørende om Randers Kommunes tilbud og hverdagen med sygdommen.
Demenskoordinatorerne arbejder tæt sammen med et team af medarbejdere med specialviden om demens.

Demenskoordinatorens opgaver er:

  • At rådgivning omkring sygdommen
  • At vejlede og informere om kommunens tilbud
  • At involvere og koordinere af relevante indsatser og tilbud
  • At vejlede om værgemål
  • At være tovholder på netværksgrupper
  • At arrangere og afvikle pårørendeaftner

Demensvenlig kommune

Randers Kommune er i 2016 med i Demensrummet, som er et projekt under Demensalliancen, hvor kommunen arbejder med at blive mere demensvenlig. Der er arbejdes derfor med forskellige indsatsområder, der skal understøtte og udvikle de tilbud kommunen har til personer med demens og deres pårørende.

De seks områder der arbejdes med er:

  • Bedre sygdomsforløb for personer med demens
  • Bedre støtte til pårørende
  • Kompetenceløft til personalet
  • Tilgængeligt og inkluderende lokalsamfund
  • Flere demensindrettede boliger
  • At understøtte forskning og videndeling
Hvad er demens?

Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande karakteriseret ved vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Demens er således ikke en specifik sygdom, idet mange forskellige sygdomme kan medføre demens.

De problemer der opstår ved demens kan være:

  • Hukommelsesbesvær, oftest er det korttidshukommelsen, der bliver dårlig
  • Problemer med at finde ord og huske navne - selv på personer, man kender godt
  • Vanskeligheder ved at gøre helt dagligdags ting, som at finde vej, bruge køkkenredskaber eller tælle småbeløb sammen
  • Ændringer i følelsesliv og humør

Den mest almindelige demenssygdom er Alzheimers sygdom, men af andre kendte sygdomme kan nævnes Vaskulær demens, Lewy Body demens og Frontotemporal demens.

Læs mere om demenssygdomme på Alzheimerforeningens hjemmeside 

Mere uddybende viden om demenssygdomme finder du på Nationalt Videnscenter for Demens 

Tegn på demens

Hvis du eller dine pårørende oplever, at disse tegn optræder ofte eller tydeligvis bliver værre, er det en god idé at bestille tid hos lægen. Men husk, at det ikke nødvendigvis er demens, der er årsagen.

1. Glemsomhed Det er normalt at have brug for huskesedler eller glemme en aftale for senere komme i tanke om det. Det er ikke normalt at spørge om det samme flere gange eller at glemme noget, man har lært for kort tid siden.

2. Besvær med at udføre velkendte opgaver Det er normalt at skulle have hjælp til at indstille fjernsynet. Det er ikke normalt at have problemer med at følge en opskrift, man har brugt mange gange tidligere.

3. Problemer med at finde ord Det er normalt ikke at kunne finde det rette ord ind imellem. Det er ikke normalt at gå i stå midt i en samtale uden at ane, hvordan man kommer videre eller at kalde tingene noget helt forkert (f.eks. at sige 'viserklokke' i stedet for 'ur').

4. Forvirring vedrørende tid og sted Det er normalt at komme i tvivl om, hvilken ugedag det er. Det er ikke normalt ikke at vide, om det er forår eller efterår eller at glemme, hvor man er, og hvordan man kom derhen.

5. Svigtende dømmekraft Det er normalt at træffe en dårlig beslutning af og til. Det er ikke normalt, at tage sandaler på om vinteren eller gentagne gange lade sig overtale til at købe ting, man åbenlyst ikke har brug for eller råd til.

6. Problemer med at tænke abstrakt Det er normalt at have lidt svært ved at forstå en talemåde eller ordsprog som f.eks. "det er som at slå i en dyne". Det er ikke normalt at tro, at musene bogstaveligt talt danser på bordet, når katten er ude.

7. Vanskeligheder med at finde ting Det er normalt at glemme, hvor man har lagt fjernbetjeningen. Det er ikke normalt at lægge brillerne i køleskabet eller anklage andre for at stjæle de ting, man ikke kan finde.

8. Forandringer i humør og adfærd Det er normalt at have en dårlig dag eller blive irriteret, når ens vaner bliver brudt. Det er ikke normalt at tabe fatningen, blive mistænksom, bange, vred eller forvirret uden nogen oplagt grund.

9. Ændringer i personlighed Det er normalt at ændre holdning over tid og kunne sige undskyld, hvis man er gået over stregen. Det er ikke normalt at sige alt, hvad man tænker, uden at tage hensyn til andres følelser.

10. Mangel på initiativ Det er normalt, at man nogle gange ikke orker arbejdet, familien og sociale forpligtelser. Det er ikke normalt ofte at trække sig fra fritidsaktiviteter, sociale sammenkomster eller sport, som man ellers plejer at gå op i.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens

Forebyggelse af demens

Forskningen viser, at det er muligt at mindske risikoen for demens. Her er fem gode råd til, hvad du selv kan gøre for at nedsætte din risiko for at få en demenssygdom senere i livet.

  1. Hold hjernen aktiv – lær nyt og hold dig i gang hele livet
  2. Vær social – dyrk oplevelser og gode grin med venner og familie
  3. Bevæg dig – motion er sjovt og godt for både hjernen og vægten
  4. Drop tobakken, drik mindre alkohol og spis sundt – det er godt for hele dit helbred
  5. Kontrollér blodsukker, kolesteroltal og blodtryk – det gavner både hjerne og hjerte

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens

Udredning af demens

Det anbefales, at man bliver udredt for demens, dels for at finde ud af hvilken demenssygdom der er tale om, så man kan få de rette tilbud og evt. behandling og dels for finde ud af om demenssymptomerne skyldes en anden sygdom. Udredningsforløbet er delt mellem flere forskellige aktører og foregår både hos egen læge og på en af landets demensklinikker.

Behandling af demens

Det er ikke muligt at stoppe eller helbrede demenssygdomme, men ved nogle demensformer er det muligt at forsinke sygdommen og i en periode forbedre funktionsniveauet med medicinsk behandling.

Det er særligt betydningsfuldt, at være fysisk aktiv og dyrke motion samt dyrke sine sociale relationer. Forskning viser, at motion har en positiv effekt på demenssymptomerne samt udviklingen af sygdommen. Ud over fysisk aktivitet består behandlingen af den rette omsorg og de rette stimulerende aktiviteter i dagligdagen. 

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens